Navnet Gantrup betyder noget. Sprogforskerne siger, at navne, der ender på -rup, -drup, -trup og -strup – de såkaldte ”torp”-landsbyer – tit er opstået i et område, hvor man har ryddet skov for at skabe plads til ny bebyggelse, hvor man kunne dyrke jord. Det skete helt tilbage i vikingetiden, hvor der manglede dyrkningsjord som følge af stigende befolkningstal, hvorfor man ryddede skov og andre naturarealer for at få plads til nye bygder og landsbyer.
Navnet skulle jo adskille sig fra andre landsbyers, så det var ikke nok at kalde den Rup, Drup, eller Trup. Navnet skulle have et forled, og i dette tilfælde mener navneforskerne, at ”gan” er det gamle danske ord for ”kløft”, og husene i Gantrup ligger jo netop i en erosionskløft og op ad skrænterne. Så det er meget plausibelt, at ”Gantrup” betyder udflytterbyen ved kløften, altså en ny by etableret i et skovområde i vikingetiden.
På et kurvekort som dette afspejler farvenuancerne højdeforskelle. Den røde linje er sognegrænsen for Østbirk. Billedet gennemskæres af Ryvej i midten med grusgrave på venstre side, den aktive grusgrav nederst og øverst den, hvor Fyel Badesø er anlagt. Længst til venstre bugter Gudenåen sig. På højre side ligger kløfterne med landsbyen Gantrup. Det viser tydeligt, at Gantrup ligger i et topografisk meget interessant landskab med store højdeforskelle. Man kan sige, at byen trykker sig ned i dalene.
Navnet antyder altså, at byen er blevet anlagt i vikingetiden, men også før den tid har der boet mennesker på egnen. Folk vandrede ind i Jylland via de store vandløb, f.eks. Gudenåen, så man kan godt finde både stenalder- og bronzealdergravhøje i området, men jeg vil godt starte min historie i vikingetiden.