Runestenen i Sdr. Vissing kirke
I Sønder Vissing kirke står der en to meter høj runesten med teksten: ”Tofa (Tove), Mistivojs datter, Harald den Godes, Gorms søns kone, lod gøre dette dødeminde efter sin moder”. Teksten handler altså om Tova, som var Harald Blåtands anden kone - eller måske endda den tredje (det kommer an på, hvordan man fortolker familieskabet). Mistivoj var en stor slavisk fyrste. Da Harald Blåtand blev uvenner med sin søn, Svend Tveskæg, drog han i landflygtighed til sin svigerfar, Mistivoj, hvor de sammen brændte Hamborg af. (Der var tale om store magtkoncentrationer i Nordeuropa på den tid).
På de tider skrev man ikke så meget, så denne runesten er betydningsfuld. Den slags lavede man kun, hvis man var en magtfuld person, som havde brug for at sætte et minde om enten sig selv eller en i familien. Så dronning Tove havde så stor betydning i vores område, at det kunne begrunde, at hun fik lavet denne runesten. Der jo en pendant i Jelling, hvor Gorm den Gamle og Harald Blåtand huserede, og her står der, at Harald Blåtand gjorde danerne kristne.
Spørgsmålet er, om dronning Tove måske har haft noget med kristningen at gøre, for man skal forestille sig, at der var tale om et fornuftsægteskab mellem de nordeuropæiske fyrstehuse. Vi ved i hvert fald, at vi her på egnen fik et kloster, Vissing kloster, og runestenen står også i (Sønder) Vissing. Klosteret kom til at ligge i Vissing Klostergaard, som er den nyrestaurerede ejendom, der ligger ved foden af Sukkertoppen ved Højlund
(Det var her Laura boede. Hende var jeg inde at besøge. Vi prøvede faktisk – via Skov og Naturstyrelsen i Silkeborg, som nu hedder Naturstyrelsen Søhøjlandet, at købe Vissing kloster. Naturstyrelsen ejer i dag stadig Øm Kloster, Voer kloster og laden ved Ring kloster. Den daværende skovrider var meget historisk funderet, og han ville gerne have Vissing kloster. Det var derfor, jeg besøgte Laura. Hun hentede en papkasse ned fra loftet, hvor hun gemte fund fra haven. Hun fortalte også – og som der også står i Nationalmuseets bog om vores kirker, hvor der er et afsnit om Vissing kloster – at det var et nonnekloster.)
Vi ved ikke, hvornår klosteret blev etableret, men det er fra før Øm kloster, som blev etableret i 1172. I Øm klosters krønike, som er skrevet i tolvhundredetallet, omtales Vissing Kloster som Gamle Vissing, som dermed måske kan være fra ellevehundredetallets begyndelse. Det var et af de første klostre i Danmark, for munke og nonner boede på samme sted. Det gjorde de på de allerførste Benediktinerklostre i Danmark. Så det er ikke utænkeligt, at Tove eller en efterfølger af hende har valgt at donere nogle arealer til det første kloster på egnen, som var en missionsstation. Så historien om at Harald Blåtand gjorde danerne kristne er måske en sandhed med modifikationer - det gjorde de munke og nonner, som blev inviteret ind som præster til at missionere. Så Vissing kloster er et af vores ældste klostre, for der var både munke og nonner på selve klosteret.
Runestenen er interessant, for et kloster er i virkeligheden en gave til nogle mennesker, som skulle missionere, men de skulle også have noget at leve af, nemlig at dyrke landbrug, så de fik også et stykke jord, og det er meget sandsynligt, at det var dén kongsgård, som Tove boede på, der blev doneret til munke og nonner til at starte et kloster.