Sankt Sørens kirke
Kirken var altså blevet stærkere end kongen. Samtidig blev der rejst kritik af kirken, for man bl.a. kunne købe aflad, dvs. hvis man havde begået noget dumt, kunne man give en gave til kirken, bede en bøn i kirken og blive tilgivet. Så de, der havde magten, havde nogle fordele – det har de altid haft. Men afladssystemet kom under kritik, og det var Martin Luther, der virkelig tog fat i det. Han satte spørgsmålstegn ved hele kirkens selvforståelse, det at man talte latin og bønderne ikke fattede, hvad der foregik, når de gik i kirke (det skulle de jo). Han begyndte at tale om behovet for en reformation, og en af dem, der lyttede til ham, var hertug Christian fra Gottorp slot i Sønderjylland. Han overværede rigsdagen i Worms i 1521 og blev optændt af Luthers ideer. Han indførte faktisk reformationen i Haderslev stift lang tid før, han indførte reformationen i kongeriget.
I 1534 var situationen i kongeriget den, at kongen var sat i fængsel på grund af utilfredshed med ham. Der skulle indsættes en ny, men der var ikke enighed om, i hvilken retning det skulle gå. Så indkaldte den jyske adel og de jyske biskopper til et møde om rigets anliggender i Sankt Sørens kirke i Gl. Rye. Det var altså inde midt i den katolske kirkes kernebesiddelser i Jylland.
Billedet viser Sankt Sørens kirke. Tårnet er helt nyt fra 1911-12 ca. Det er tegnet af Hack Kampmann, som var kongelig bygningsinspektør på det tidspunkt. Han har også tegnet Toldboden, Marselisborg Slot og biografen i Rye. Tårnet er en gave fra sognerådsformanden, som hed Jens Sørensen.
På kirkegården kan man se nogle volde i græs, som findes tilsvarende på den anden side. Det er omridset af de korsarme, der var på Sankt Sørens kirke på det tidspunkt, hvor den havde sin storhedstid, altså da hertug Christian blev valgt til konge. Dengang havde kirken dobbelt så meget under tag som i dag, og Hack Kampmann syntes, det nye tårn skulle stå på fundamentet af det gamle (hvilket er usædvanligt i forhold til verdenshjørnerne). Hvis man var pilgrim og var blevet idømt en bodsrejse i det jyske område, skulle man besøge Vor Frue i Karup og Sankt Sørens i Rye. Det var et af de mest hellige steder i Jylland og måske grunden til, at kongevalget skete her.
Sankt Sørens kirke hørte under Øm kloster og omkring lå Voer kloster, Ring kloster, og resterne af Vissing kloster. Så det var midt i et kæmpestort katolsk område, at man indkaldte adelen og biskopperne til en drøftelse af, hvem man skulle vælge til konge over det jyske område, for de kunne jo kun bestemme over det jyske område. Adelen kom i to grupper, højadelen og lavadelen. Højadelen, som bestemte mest, gik ind i kirken sammen med biskopperne. Lavadelen stod udenfor kirken og syntes det tog lang tid – sådan fortælles historien – og forlangte en afklaring. Biskopperne bøjede sig og valgte hertug Christian – en af tre kandidater – til konge over Jylland.
To år efter var borgerkrigen – som kaldtes Grevens Fejde – overstået, Rantzau havde slået dem ihjel, der skulle slås ihjel, og så var sjællændere og fynboer enige i af udråbe Christian den Tredje til konge over hele Danmark, og dermed var reformationen en realitet. Klostergodset blev inddraget af kongen. Nu ejede kongen 50% af Danmarks landbrugsareal. Han mere end fordoblede de indtægter, han fik fra landbruget.