Gantrup.
En lille Landsby, lidt fra Landevejen, de mennesker der slaar rod der, rives ikke let derfra, selv om mit hjem var uden for byen, var det Gantrup vi hørte til, det var Voerladegaard sogn den gang, men i 1970 kom de til Gedved kommune. Og vi havde vort Mejeri i Voervadsbro, som jeg senere vil fortælle om, for det ligger meget smukt ved Gudenaaen. Gennem et langt liv synes jeg, at jeg har saa meget at fortælle om dem jeg husker tilbage i tiden, da jeg var barn, om livet i byen, der var Købmand, Smed, Forsamlingshus den gang. Hvert eneste menneske har her paa Jord sin historie, sin skæbne og sin livsbane, vi ser kun de ydre.
Der var mange rare mennesker og tilfredse, hjælpsomme. Havde nogen mistet en Ko eller en Hest, blev der samlet sammen, penge til en ny, og de kunne hjælpe hinanden i Høst, de fleste Neg blev bunden med Haand, der var ingen traktor, Heste var trækkraften og stivvogne med jernhjul. Fjedervogn og Jumbegik til de pænere, Malkemaskinen og alt det lette er kommen siden, og Elektriciteten, i mit hjem gik vi med flagermuslygten ind til 1934, men det var hyggeligt med Petroleumslampen, folk kom mere sammen, og sang. Da var der ingen Fjernsyn og Bil, skulde vi ud var det til Rutebilen helt ude ved Landevejen eller cykle til tog i Østbirk. Det var slut i 1968. I april kørte det sidste Tog. Der var anlagt bane i 1899 fra Horsens til Bryrup, i 1929 førtes sporet videre til Silkeborg. Sporene er fjernet, nu kører saa Rutebilerne, banen hed Horsens-Bryrup-Silkeborg, denne snoning mellem bakkerne.
Ellers foregik Smaature med Hestekøretøj. Jeg husker en Skoleudflugt til Himmelbjerget - alle de vogne. Og vi kørte til Østbirk, naar der skulde handles. Vi havde jo Købmand i Gantrup. Det var Klare og Niels Sørensen, de havde kun en søn, Søren, som ogsaa lærte handel. Vi børn var glad ved at gaa til Købmanden. Niels gav altid et stort kræmmerhus Bolsjer i Kurven. De handlede med træsko, Brød, Klipfisk, Cikorie, Soda, Margarine i ovale Daaser, som vi selv æltede. Farve i porcelæn stod i Vinduet paa Hylder, og en lille Glasdisk paa bordet med de fine nipsting, spænder, haarnet og forskelligt. Mel og Gryn blev vejet naar vi kom. Der var fyret i Kakkelovnen, og Petroleumslampen hang iver Disken. Fernis og Petroleum og Maling, alt. Til Jul fik vi en fin Daase med Margarine.
Der var ikke det Jag over mennesker dengang. Da Niels døde, købte Klare Hus i Brædstrup, hvor hun levede de sidste Aar, de hviler nu i Sdr. Vissing. Cirka 1940 kom Karen og Søren Kirkegaard som Købmand, de har to børn Solvejg og Erling. De passede Forretning, de kørte Varetur, samlede Æg, havde et Ishus ved siden af, og en Bænk i Butikken hvor mange har faaet en hyggelig snak og en Øl. Frysedisk kom ogsaa - en stor lettelse til opbevaring. Ikke ret mange havde Telefon. Det var ogsaa hos Købmanden, og Breve med Posten. Det var Samlingssted, og der laa en Liste, naar vi samlede sammen til noget. Der kunne fortælles meget.