Kroggaarden - Karlsmosevej 11

Skrevet af Vera Mortensen

Kroggaarden er den største der omkring. Der er solgt tre Gaarde fra den. De havde selv et teglværk neden for bakken og lavede murstenene til det store nye Stuehuse.

Kroggaarden er den største der omkring. Der er solgt tre Gaarde fra den. De havde selv et teglværk neden for bakken og lavede murstenene til det store nye Stuehuse, det gamle var langt og smalt, med store træer foran. Der boede Sidsel til sidst, da hendes datter Maren og Jens Karl Sørensen fik Gaarden, vist i 1906. Der var gift fodermester der boede i Huset bag Gaarden. En familie var der i 24 aar. De holdt alt saa pænt. Der var tre karle og to piger, en lærerig plads baade ude og inde, for de mange der har tjent dem. Jeg husker mange forskellige. En pige tjente der i syv aar. Hun kunne sammen med Maren brodere saa fine ting. En karl kom selv med sin knapost. Det blev Jens Karl for meget. I de første aaringe spiste de af samme Fad, som alle gjorde dengang. Jens Karl var fra Purup og fulgtes med min Far til skole i Vestbirk, og siden blev de naboer igen som voksne. Jens Karl var en rar nabo, altid hjælpsom. Han kunne sende baade en karl og køretøj ned at hjælpe min Far. Vi nød meget godt derfra. De havde mange Heste. De var de første der fik Bil deromkring. Jens Karl kørte udlejningsbil. Han holdt ofte, og vi kunne køre med. Han deltog i mange foreninger. Han var en respekteret mand, afholdt og gæstfri. Der var store gilder. Saa laa der paa hvert bord spillekort i de store stuer. Til Gaarden hører et gammelt sagn. Paa loftet hænger et Skelet. Jeg ved ikke, om det er af ræv eller faar, men ingen tager det ned, for ellers bliver der uro i stalden, og i Dybdal er der ogsaa lidt […] Det havde en skov i Voerladegaard ogsaa. Gennem Kroggaards marker gik en Sti, som folk fra Gantrup gik til Kirke i Voerladegaard, og neden for bakken var der en Mølle, og gennem deres marker gik Vejen, hvor Mælkevognen hver dag kørte ned forbi Skolen til Voervadsbro. Nu er ogsaa de spor slettet.

Der kunne fortælles mere. Maren og Jens Karl havde kun Datteren Jenny. Hun kunne alt. Vi saa hun kørte Traktor i Marken. Hun fik kørekort til Bil. Men det blev ikke til meget. Jenny blev gift med Kresten Andreasen og fik tre Børn, Jytte, Margit og Ejvind. Da Jenny og Kresten fik Gaarden, boede Maren og Jens Karl i Enden af Huset. De fik mange gode Aar. Ejvind blev gift med Kirsten, viet i Tolstrup Kirke. Der var middag i Sdr. Vissing. De har to piger, Birgit og Heidi. Gaarden drives nu med stort Kvægbrug,  moderne Stald, løsdrift, kun en karl, der er maskiner til alt, tiden er en anden, nu skal der ikke hakkes roer mere, og Høsten er ogsaa ændret. Da Ejvind og Kirsten kom til i 1972, flyttede Jenny og Kresten til Østbirk og byggede nyt Hus. Han hjalp til ofte paa Gaarden, saa længe han kunne. Jenny kunne male Porcelæn, Billeder, spille Klaver og Violin. Hun forstod at værne om alt det gamle. Hun havde en skaberlyst, plante, se alt gro om sig. Kresten døde 10.6.1989, og den 16.9.1989 blev Jennys sidste dag. Mindet lever. Hun havde en evne til at jævne alt. Vi fik mange gode stunder sammen som naboer i mange aar.


Share:

Indlæser Samtale

Seneste Nyheder

Årets petanque-mester

Jan Rask vandt i forbindelse med sommerfesten 2023 titlen som årets…

Rent vand fra undergrunden

Den nye vandboring lever op til forventningerne

Indbydelse til Arbejdsdag i Forsamlingshuset den 29.4.2023 kl.8:30

Nu er det tid for den årlige arbejdsdag i Forsamlingshuset 😊

Hvad vil vi med Gantrup?

Horsens kommune efterlyser vores synspunkter om, hvordan Gantrup skal…

Lynkursus i redigering af hjemmesiden

Lørdag den 18. marts kl. 14 i forsamlingshuset