Borgerforeningen i dialog med kommunen om trafiksikkerheden i Gantrup

Skrevet af Allan B. Christensen - 2020-10-16 19:39:12

Der er grønt lys fra kommunen til vejbump el.lign. ... hvis vi selv finansierer

På generalforsamlingen i Gantrup borgerforening i september blev der diskuteret trafiksikkerhed i Gantrup, og kort efter mødet henvendte formanden, Per Nyby Pedersen, sig til Horsens kommune på vegne af foreningen.

"Vi søger igen om etablering af vejbump gennem byen eller en anden form for trafik regulering. Vi har gennem de seneste 20 år haft dialog om dette problem en del gange og hver gang er vi blevet afvist. Da vi ved,  at der er afsat midler i kommunens budget ansøger vi endnu engang om at der etableres en form for metode til at reducere hastigheden i gennem byen", skrev Per Nyby.

Videre hed det i mailen: " Vi er fortsat i foreningen positive overfor at medfinancere, men vi har bare ikke de små 100.000 kr som er blevet nævnt som prisen.". Om baggrunden for den fornyede henvendelse til Trafik og Miljø i Horsens kommune nævnte han, at "der senest er sket en trafikulykke i byen, idet en trailer er blev påkørt med stor fart og fløjet 10 meter  i luften og landet ved naboen".

Kommunen har forståelse

Trafikplanlægger Amalie Skytt Petersen har i et svar til Per Nyby udtrykt forståelse for at det kan være frustrerende og skabe utryghed, hvis bilisterne ikke kører efter forholdene.

Hun hævder, at Gantrupvej har ca. 100 biler i døgnet, som kommunen vurderer primært er lokaltrafik. dvs. at trafikken består af beboere fra områdt. Det er måske ikke gået op for kommunen, at vores største virksomhed er Gantrup Byggemarket, som med sikkerhed leverer størstedelen af trafikken ind og ud af byen i form af kunder og leverandører.

Kommunen klassficerer Gantrupvej som en primær lokalvej. Det betyder ifølge Amalie Skytt Petersen, at der er mulighed for at etablere hastighedsdæmpende trafikforanstaltninger mod at vi selv finansierer anlægsomkostningerne.Og det er ikke billigt: Prisen på asfaltbump må forventes at ligge i omegnen af 20-25.000 kr. pr. stk. og skal placeres med 100 meter mellemrum ved 40 km/t.

Da afstanden mellem byskiltene er ca. en km, vil det altså kost op mod en kvart million.

Som Per Nyby siger: Den slags penge har vi ikke i borgerforeningen, men nu må vi prøve at komme i dialog med kommunen om en finansiering. Desuden skal vi have undersøgt mulighederne for støtte fra fonde, Landsbyrådet m.v.

Diskussion i forsamlingshuset 20. oktober

Der er fællesspisning i forsamlingshuset tirsdag den 20. oktober kl. 17.30, og i den forbindelse vil bestyrelsen orientere om planer og muligheder.

 


Share:

Indlæser Samtale

Seneste Nyheder

Årets petanque-mester

Jan Rask vandt i forbindelse med sommerfesten 2023 titlen som årets…

Rent vand fra undergrunden

Den nye vandboring lever op til forventningerne

Indbydelse til Arbejdsdag i Forsamlingshuset den 29.4.2023 kl.8:30

Nu er det tid for den årlige arbejdsdag i Forsamlingshuset 😊

Hvad vil vi med Gantrup?

Horsens kommune efterlyser vores synspunkter om, hvordan Gantrup skal…

Lynkursus i redigering af hjemmesiden

Lørdag den 18. marts kl. 14 i forsamlingshuset