Frivillige søges

Skrevet af Allan - 2021-03-20 18:25:33

Frivillige hjælpere søges til pålægning af grus på Gantrups stampesti fra fredag den 26. marts til søndag 28. marts.

Vi får i løbet af næste uge leveret 50 m3 stigrus, som vi skal have fordelt og stampet på stien ind mod Østbirk i den kommende weekend.

Såfremt du har tid, lyst og overskud, vil vi derfor meget gerne se dig og din skovl ude på stien.

Såfremt du hellere har lyst til at kigge forbi med kaffe, kage, sodavand eller iskolde øl, vil det naturligvis også blive meget værdsat.

Vi starter fredag den 26. marts kl. 16:00 i indkørslen til Synke og Janne (Ryvej 47), hvor gruset bliver leveret. Vi fortsætter arbejdet lørdag og søndag, indtil alt gruset er kørt ud, jævnet og stampet og stien igen præsentabel og klar til nye sæsoner.

For at kunne fordele arbejdet, og sikre os at vi ikke overskrider forsamlingsforbudet (mak. 10 personer) bedes du venligst sende en SMS til mig på 9955 8705 og oplyse, hvornår du har mulighed for at komme og hjælpe.

Vi glæder os til at se jer alle og have en hyggelig arbejdsweekend sammen.

Mvh. Rasmus & Jonas


Share:

Indlæser Samtale

Seneste Nyheder

Arkæologiske udgravninger i og omkring Gantrup/Østbirk

Foredrag med Per Borup om Gantrup og omegns arkæologiske fortid

Inspiration til Fremtidens Landsby

Borgerforeningen inviterer til møde om den historie, som Gantrup er en…

Fokus på historien og fremtiden

Kommende arrangementer i Gantrup Forsamlingshus

Historisk byvandring i Gantrup

Arrangeres af Egnshistorisk Forening i den tidligere Gedved Kommune

Arbejdsdag på stien

Østbirk avis dækkede arbejdet med at forbedre Gantrup cykel- og…