I forbindelse med tildeling af Tryg Landsby midler var en cykel- og gangsti en af de ideer, det blev besluttet at arbejde videre med. En projektgruppe blev nedsat, og nu godt et års tid senere er cykel- og gangstien en realitet. Projektgruppen har undervejs ydet en kæmpe indsats - der har været mange spørgsmål, der skulle findes et svar på og mange praktiske udfordringer, der skulle løses.
Lørdag 23-06-2018 var Gantrup cykel- og gangsti klar til officiel indvielse. En stor flok Gantrup borgere i alle aldre havde fulgt opfordringen om at mødes ved forsamlingshuset og gå i samlet flok til stien ved Ryvej/Gantrupvej.
Indvielsen blev markeret med udskænkning af boblevand til alle, og et par af byens unge sti-brugere klippede den røde snor og erklærede stien for åben.
Turen fortsatte ad stien til Kongevej, hvor stien har sit højeste punkt og et skilt gør bilister på Ryvej opmærksom på at her er Gantrup cykel- og gangsti.
Om aftenen var der traditionen tro Sct. Hans aften ved forsamlingshuset med fællesspisning og Sct. Hans bål. På trods af en kølig og blæsende Sct. Hans aften, havde mange alligevel pakket madkurven for at markere midsommer med naboer, genboer og andet godtfolk.
Læs flere detaljer om cykel- og gangstien i Horsens folkeblad. Du kan også se en YouTube video fra Østbirk Avis.
Jan Rask vandt i forbindelse med sommerfesten 2023 titlen som årets…
Den nye vandboring lever op til forventningerne
Nu er det tid for den årlige arbejdsdag i Forsamlingshuset 😊
Horsens kommune efterlyser vores synspunkter om, hvordan Gantrup skal…
Lørdag den 18. marts kl. 14 i forsamlingshuset