Invitation til kjørmesgilde

Skrevet af Allan - 2019-01-27 15:28:19

Vi plejer at fejre lysets tilbagevenden, med et ordentlig Kjørmesgilde.

Dette sker den 23. feb. 2019, kl. 18.30, i Gantrup forsamlingshus.

Festen starter med stegt flæsk, kartofler og persillesovs, samt diverse tilbehør, kaffe og kager.

Øl, vand, vin og drammer kan købes i baren til specielle Gantrup priser.

Bankospil med vores gamle plader og brikker, som stort set alle giver gevinst, 25 kr. pr plade.

Vi har i år 100 gevinster, kronvildt, dåvildt, råvildt, gæs, ænder og fasaner, måske mere.

Alle gevinster er vakuumpakkede og frosne, klar til at tage med hjem.

Indgangspris 150 kr. pr person, som betales KONTANT ved indgang. Tilmeldingen er økonomisk bindende.

Som sædvanlig vil vores veluddannede personale, stå klar til servering af kolde drikkevare, friskblomstervand, blødt brød, samt postevand under det nervepirrende og opslidende bankospil.

Atter i år, har vi været så heldig at entrerer med Kampagne Per, kendt fra X faktor, som hele aftenen vil stå i baren og udøve halsbrækkende tryllenumre med diverse drikkevare og byttepenge.

I er meget velkomne til at tage venner og bekendte med, men forbered dem på, at de vil se indfødte.

Vi har max plads til 80 personer.

Tilmelding til mail@entr-rj.dk senest den 15-02-2018, først til mølle-princippet.

Venlig hilsen og Godt Nytår

Gantrup Borgerforening.


Share:

Indlæser Samtale

Seneste Nyheder

Sankt Hans i strålende solskin

og uden hekseafbrænding

Jonas Wittrup ny formand i vandværket

Martin Scharling bliver driftsansvarlig

Vandværkets generalforsamling bliver afholdt som skype møde

På grund af corona-risikoen holdes generalforsamlingen onsdag den 18.…

25.000 kilometer alene Australien rundt på motorcykel

Invitation til foredrag i Gantrup Forsamlingshus

Kjørmesgilde 1. februar 2020

Stegt flæsk og vildtgevinster i udsigt