Kjørmesgilde 2025

Skrevet af Allan B. Christensen - 2025-01-15 09:03:34

Det traditionsrige arrangement finder sted 22. februar 2025 kl. 18.30 - tilmelding senest den 8. februar

Kjørmesgilde 22-2-2025

Vi plejer at fejre lysets tilbagevenden, med et ordentlig Kjørmesgilde.

Dette sker den 22. februar. 2025, kl. 18.30, i Gantrup forsamlingshus.

Festen starter med stegt flæsk, kartofler og persillesovs, samt diverse tilbehør, kaffe og kager.

Øl, vand, vin og drammer kan købes i baren til specielle Gantrup priser.

Bankospil med vores gamle plader og brikker, som stort set alle giver gevinst, 25 kr. pr plade.

Vi har i år 100 gevinster, kronvildt, dåvildt, råvildt, gæs, ænder og fasaner, måske mere?

Alle gevinster er vakuumpakkede og frosne, klar til at tage med hjem.

Tilmelding senest den 8-02-2025, først til mølle-princippet.

200 kr. pr person, som betales ved tilmelding. Via MobilePay til Niels Valeur nr. 25445588, Husk mærke navn på indbetaler. Ellers kan der betales kontant til Niels senest den 8-02-2025.

Som sædvanlig vil vores veluddannede personale, stå klar til servering af kolde drikkevare, frisk blomstervand, blødt brød, samt postevand under det nervepirrende og opslidende bankospil.

Atter i år, har vi været så heldig at entrerer med Kampagne Per, kendt fra X faktor, som hele aftenen vil stå i baren og udøve halsbrækkende tryllenumre med diverse drikkevare og byttepenge.

I er meget velkomne til at tage venner og bekendte med, men forbered dem på, at de vil se indfødte.

Vi har max plads til 80 personer

Venlig hilsen og Godt Nytår

Gantrup Borgerforening.


Share:

Indlæser Samtale

Seneste Nyheder

Er skydecenteret sat på hold?

Region Midtjylland har måske sat en lille kæp i hjulet på…

Nej tak til skydebanecenter i grusgraven

Gantrup borgerforening afviser planer for grusgraven i en henvendelse…

Affaldsindsamling fra Østbirk til Voervadsbro

Borgerforeningen arrangerer indsamling af affald søndag den 30. marts

Indkaldelse til generalforsamling i Gantrup Vandværk

Vandværket afholder ordinær generalforsamling 18. marts

Kjørmesgilde 2025

Det traditionsrige arrangement finder sted 22. februar 2025 kl. 18.30…