Region Midtjylland har vedtaget råstofplanen

Skrevet af Allan B. Christensen - 2012-08-24 11:45:00

Region Midtjylland har nu vedtaget Råstofplan 2012 i den udformning, som vi har beskrevet her på Gantrup.dk. Det skete på et rådsmøde tirsdag den 21. august.

Forinden havde regionsformand Bent Hansen (S) svaret på en fornyet henvendelse fra Gantrup Borgerforening til alle regionsrådsmedlemmerne.

Heri henviser han til, at planen nu skal i fire ugers høring, hvor der er mulighed for at klage til Natur- og Miljøklagenævnet "for så vidt angår retslige spørgsmål", dvs. den måde Region Midtjylland har håndteret vores område på - et område som regionen insisterer på at kalde "Vestbirk området" selv om det er betænkeligt meget nærmere Gantrup end Vestbirk.
 
Hvad angår sagens kerne - at regionen åbner op for at Horsens kommune kan give gravetilladelse klods op ad Gantrup - henviser Bent Hansen til, at det efter "råstoflovens regler er kommunen, som har kompetencen til at fastsætte vilkår om afstand til nærmeste nabo. (Det betyder i praksis, at det er den konkrete vurdering af støj, som afgør hvor stor afstanden til naboer skal være)".
 
Samtidig gør han opmærksom på, at indsigelsen fra borgerne i Gantrup - underskrevet af 44 lokale beboere - har været drøftet med Horsens Kommune, - hvilket tydeligvis ikke har ført til at imødekommelse af indvendingerne.

Et par dage før det regionsmødet, som godkendte råstofplanen, havde Gantrup borgerforening sendt en mail til samtlige medlemmer af regionsrådet. Heri forklarede borgerforeningen igen, at råstofplanen går for tæt på Gantrup og mindede om sit beskedne krav om, at der som minimum bør være en 100 meters zone rundt om hvert hus, som friholdes fra grusgravning.

Sæs borgerforeningnens henvendelse til politikerne her.

Bent Hansens svar findes her med bilag.


Share:

Indlæser Samtale

Seneste Nyheder

Årets petanque-mester

Jan Rask vandt i forbindelse med sommerfesten 2023 titlen som årets…

Rent vand fra undergrunden

Den nye vandboring lever op til forventningerne

Indbydelse til Arbejdsdag i Forsamlingshuset den 29.4.2023 kl.8:30

Nu er det tid for den årlige arbejdsdag i Forsamlingshuset 😊

Hvad vil vi med Gantrup?

Horsens kommune efterlyser vores synspunkter om, hvordan Gantrup skal…

Lynkursus i redigering af hjemmesiden

Lørdag den 18. marts kl. 14 i forsamlingshuset