Tur til Thyborøn

Skrevet af Allan B. Christensen - 2016-04-10 15:17:00

Lørdag den 2. april 2016 gik Borgerforeningens tur til Thyborøn.

Lørdag den 2. april gik Borgerforeningens tur til Thyborøn.
 
Villy, fra redningsstation Thyborøn, der med 30 års ansættelse ved redningsstationen, bød velkommen og viste os rundt på stationen, fortalte om grejet, den lille redningsbåd der med en hastighed på max. 70 km i timen hurtigt kunne nå ud til nødstedte.
 
Vi så en skærm med den samlede skibstrafik på den jyske vestkyst, et imponerende antal store skibe der dagligt sejler forbi den jyske vestkyst.
 
Ca. 50000 skibe/både passerer gennem Limfjorden og ud gennem Thyborøn kanal om året.
 
Udrykningsbilen, med alt moderne rednings og navigationsudstyr og diverse hjælpemidler til stationens 6 ansatte blev grundig studeret af den lille flok fra Gantrup. Med 30 års ansættelse kunne Villy berette om flere dramatiske situationer på havet ved Thyborøn.
 
Herefter gik turen med den store redningsbåd rundt i havnen og derefter en lille smut ud i Nordsøen, vejret var pænt, det er det ikke altid, for som Villy sagde, der er intet vejr, de ikke tager ud i, hvis der bliver kaldt.
 
Frokosten blev indtaget i den gamle fiskeauktion. Næste stop var et besøg på Seawar museet, som for alles vedkommende blev en stor overraskelse. Fantastisk opsætning af en stor mængde rekvisitter og bjærgningsdele fra utallige skibsforlis under 1. verdenskrig, et gribende besøg, som på mange måder var ufattelig, - Jyllandsslaget hvor 9000 unge søfolk mistede livet på et døgn.
 
Turen hjemover gik over Klosterheden plantage, hvor vi fik set bæveraktiviteter fra de første 15 bævere der blev udsat og som i dag udgør en bestand på ca. 150 bævere.
 
Endnu et vellykket initiativ af Jørgen 2mat.
 
Se billeder fra turen her.


Share:

Indlæser Samtale

Seneste Nyheder

Årets petanque-mester

Jan Rask vandt i forbindelse med sommerfesten 2023 titlen som årets…

Rent vand fra undergrunden

Den nye vandboring lever op til forventningerne

Indbydelse til Arbejdsdag i Forsamlingshuset den 29.4.2023 kl.8:30

Nu er det tid for den årlige arbejdsdag i Forsamlingshuset 😊

Hvad vil vi med Gantrup?

Horsens kommune efterlyser vores synspunkter om, hvordan Gantrup skal…

Lynkursus i redigering af hjemmesiden

Lørdag den 18. marts kl. 14 i forsamlingshuset